Monthly Archives

januar 2017

Hverdagstanker Spiseforstyrrelse Sticky

Når ord gør ondt…

“Jeg har dem desværre ikke i en størrelse større!”.

Ekspedienten kigger på mig med hendes søde brune øjne. Jeg er tavs, og kigger blot tilbage. “Okay” får jeg sagt efter et par øjeblikke efter. Egentlig uden skuffelse over at bukserne ikke er i min størrelse – blot med en undren, der lidt efter bliver til et lille stik i min sjæl.

Jeg er ude og shoppe med min veninde. Hun er den trænede type – jeg er bare “mig”-typen med bredde hofter og en smal talje. Hun har fået skruet sig i et par lækre jeans, og jeg får fortalt hende, at jeg synes at de er – ja – lækre. Dette har ekspedienten opfattet som at jeg gerne ville have de samme, og på et splitsekundt har hun vurderet min tøjstørrelse til trods for at jeg står i en striktrøje der går et stykke ned om numsen.

Jeg når faktisk at have “er jeg så meget større end dig??”-samtalen med min veninde, får jeg selv indser, hvor ligegyldigt det er.

jeans

For det er ikke selve min størrelse, der gør ondt på mig. Problemet er, at en fremmed har vurderet min krop, og kommer til en konklusion om, at jeg er for stor til de jeans. En vurdering, jeg ikke har bedt om, og en vurdering, der var fuldkommen unødvendig.

 

Jeg har egentlig sluttet ret så meget fred med min krop. Jeg har indset, at jeg aldrig kommer til at købe højtaljede nedderdele der skal sidde stramt, for det er 2 størrelsers forskel på min talje og mine lår. Og det er okay. Oversizekjoler med et bælte i taljen gør det ret så godt på min krop. Men fanger man mig på en dårlig dag, så er det pludselig fuldkommen ligegyldigt, om oversizekjoler sidder voldsomt for lækkert på mig – for så er det manglerne, der stjæler fokus.

Og sådan en dag fangede ekspedienten mig på. Og pludselig blev hendes kundeservice til ord, der gjorde ondt på mig. Og det er ikke rart! For på en eller anden måde gør ord ting til virkelighed. Så når hun siger, at jeg er for stor til de jeans, så er det pludselig en virkelighed i min verden, at jeg er stor. Ikke for stor til de pågældende jeans – bare for stor (dét er vist hvad man kan kalde for en selektiv hørelse 😉 ).

Derfor er mit skjold imod ord der såre, at bruge ord. Siden ord kan skabe virkelighed, må jeg skabe en ny virkelighed med mine egne ord. Først i tankerne på vej hjem fra shoppeturen; “Du er ikke for stor. Hun vurderede bare, at du ikke kunne passe de jeans. Det er faktisk ligegyldigt, hvad hun synes, så længe jeg selv synes, at jeg har en størrelse, jeg er glad for!”.

Dernæst bringer jeg mine ord ud i virkeligheden ved at tale med en veninde om det, der skete. Sådan helt konkret først, og derefter hvilke følelser, jeg fik ved det. Så kommer den selvfølgelige venindereaktion med; “det skal du altså ikke tage dig af. Du er bestemt ikke stor!”. Og da ord skaber virkelighed, skabes der nu en ny virkelighed; Jeg er ikke stor, og jeg skal ikke tage mig af det, der er sket.

Pointen er; når andres ord gør ondt, så tal om det! Lad vær’ med at gemme det inde i dig selv, for så kan det ligge og ulme. Få sat dine egne ord på, og skab en ny virkelighed!

Har du selv prøvet at ord har gjort ondt, og hvad har du gjort imod det? Smid endelig en kommentar, så vi kan få sat så mange redskaber i spil som muligt! 🙂

Og ha’ så en dejlig dag!

Kh,
Katja.

OBS.! Det er vigtigt for mig lige at understrege, at når jeg skriver “(for) stor”, så menes der, at jeg subjektivt får en følelse af ikke at bryde mig om min krop. Det har intet med kg. at gøre, men den følelse, man har i kroppen over sig selv.

4.414 Comments