Spiseforstyrrelse

Meget menneskelige mig….

I tiden efter min egen spiseforstyrrelse kan jeg huske, at jeg kæmpede meget med at “ikke at måtte føle mig tyk/ville spise sundt/ville løbe/træne”.

Hvis jeg gjorde disse ting, så var jeg bange for, at spiseforstyrrelsen vandt igen!
Hvis jeg stod op og følte mig tyk, så var det jo en falliterklæring, og jeg var helt sikkert syg igen!

Jeg gjorde det, at jeg trodsede spiseforstyrrelsen på den måde, at hvis jeg tænkte, at jeg gerne ville spise et stykke kage, men at det var en dårlig idé, fordi det jo var sommersæson, og jeg snart skulle i bikini, så spiste jeg i stedet 2 stykker! Min tidligere spiseforstyrrelse skulle sørme ikke bestemme!!

Sådan gør jeg egentlig også i dag – men samtidig har jeg vendt mig til, at det er okay – og menneskeligt! – at have disse tanker!

Jeg er et menneske ligesom alle andre, og jeg har også dage, hvor mine bukser strammer. Jeg tænker da også, at jeg lige må stramme op, når bikinisæsonen er ved at nærme sig. Jeg kan også kigge på tøj og tænke “det ser nok ikke lækkert ud på min krop!”.
Det er menneskelig – og det har jeg lov til!
Forskellen er, at jeg ikke handler på det mere!

Hvor jeg før i tiden ville have kastet ekstra meget op, hvis jeg så mig selv i spejlet, og syntes, at jeg var tyk, så kan jeg i dag godt tænke rationelt, og vide, at det nok mere er psykisk, jeg føler mig tyk, end jeg fysisk er.

Flere gange har jeg skulle i byen, og følt mig tyk. Så har jeg meldt ud til mine veninder, hvordan landet ligger; “i dag føler jeg mig tyk. Jeg har ikke taget andre bukser med, så jeg kan skifte, og jeg må brokke mig 3 gange, så skal I bede mig om at stoppe!”
På den måde kan jeg få afløb for mine tanker, men de ved også, at de kan stoppe mig, når jeg for 4. Gang brokker mig 😉

Pointen er – det er ikke et nederlag at føle, at man en dag har en stor numse, at man kunne tabe et par kg., eller at man gerne vil være pæn(ere) i en bikini! Det er menneskeligt at have sådanne tanker, og hvis folk, der aldrig har haft en spiseforstyrrelse har disse, så er det jo ikke et nederlag for dem.
Det vigtigste er, at man ikke reagerer på det. At man kan tænke rationelt og senere kigge på sig selv, og tænke, at man nu egentlig gør det ret godt!
Det tog mig mange år at acceptere dette – og det er okay. I dag, på denne mandag, synes jeg, at min numse ser pæn ud, og min krop er ligesom den skal være. I morgen har jeg måske nedtur over at mine lår er lige til den gode side, og at jeg har fundet et gråt hår. Det er okay, det er menneskelig – og det er en del af livet!

(I lørdags fik jeg nok, da jeg så 8. Pauw-Wauw-stramme numse på Instagram.. Så jeg snappede min blege numse rundt i stedet, med et hashtag #NotInstaWorthy .. Det er selvfølgelig ikke rigtigt – den er top-instaworthy ;D .. Nu kommer den på på min blog i stedet 😉 )

instaworthy

Kærligst, Katja

1.942 Comments
Previous Post
20. februar 2017
Next Post
20. februar 2017

1.942 Comments