Hverdag Hverdagstanker Ikke kategoriseret

Forårs-forelskelse i September

Så skete det. Vi ramte 1. september, og sommeren er officielt ovre, og det ruskende efterår tager over. Sådan rent kalender-mæssigt i hvertfald. Nok har vi egentlig haft noget af en efterårs-sommer, og de enkelte sommerdage vi havde, der var jeg for det meste på arbejde. What a shame! Ingen sene aftener på altanen med sommervarme og kold hvid, og ingen sene byture, hvor jeg kunne gå hjem til fuglepippen, uden at have jakke på.

Men officielt har det været sommer. Og officielt bliver det efterår nu. Og jeg elsker det! Sådan helt sommerfugle-i-maven-elsker-det! Det er somom, at jeg bliver mere forelsket i livet om efteråret. Jeg ved ikke, hvad det er. Måske er det barndoms-flashback-følelser fra efterårsferien, hvor vi tog på ture og spiste frokost på den store forhøjning på Frilandsmuseet. Måske er det den kolde luft, der slår en i hoved, når man træder ud om morgenen, der alligevel ikke er kold, men nærmest kysser en med en frisk varme, og minder mig om den tur til Berlin, da jeg gik på KTS og mødte Maria, og vi følte, at hele livet lå foran os, og ingen af vores idéer var for store.

Måske er det minder om den der teenage-forventning, der var de år, man kom tilbage på Gymnasiet efter sommerferien, hvor man vidste, at selvom ferien var slut, og der igen skulle læses fransk og løses ligninger, så var der er hav af fredagscaféer, som vi skulle snige os ind på, på HTX, så vi kunne flirte med søde nye drenge, imens vi var iført de højeste, og mest ubekvemme, stiletter vi ejede. Måske er det minder om at gå på Nørrebrogade i en lidt for varm sweater, men med noget af en pelikan-vind igennem håret, med en kaffe i højre hånd, og Mille på venstre side, og vide, at de næste 2 timer, der kan der ikke siges noget, der er for kedeligt, for mærkeligt eller for svært.

 

Måske har jeg bare altid været håbløst meget bagud – og det er den kendte forårsforelskelse, som først når mig engang i september.

Jeg ved det faktisk ikke. Og det er også ligemeget – for det vigtige er, at efteråret er fantastisk dejligt! Det er somom, at der sker gode ting i efteråret! Jeg kan ikke sætte en finger på hvad det er konkret – men der er somom, at der er gode ting i sigte. Somom at selvom dagene bliver mere grå, så bliver tingene dejligere, og der er er hygge derhjemme, og stearinlys tændte. Kaffen smager bedre, fordi den varmer hele kroppen igennem ved den første tår, og støvregnen er slet ikke ligeså træls som den tunge sommerregn.

Man kan have uldne sweatre og pande bånd på, men stadig få sol i ansigtet, når man går tur på Nørrebrogade, mens man hører musik, og gentagende instinktivt kommer til at tromme med på melodien, selvom man muligvis er det mest umusikalske menneske i hele København. ( Når jeg her skriver “man”, mener jeg mig. Ja – jeg går og trommer som en gal, når jeg går tur. Selv tak for grinet, folk i København. På sene aftener kan jeg også finde på at synge med på musikken, men jeg sørger altid for, at der ikke er nogen i nærheden!)

Man kan igen spise tunge gryderetter, og jo stærkere mad, jo bedre. Og rødvinsaftener på tågende efterårsaftener er heller ikke noget af det værste!

Jeg vil nyde min første efterårsdag her i 2017 – min morgenkaffe har jeg allerede fået, den varmede i hele kroppen, og når jeg får fri senere, vil jeg trække min cykel hjem, så jeg kan nyde frisk vind i ansigtet, som ét stort efterårskys fra naturen!

Kærligst, og god første efterårsdag!
Katja

4.138 Comments
Previous Post
1. september 2017
Next Post
1. september 2017

4.138 Comments