Velkommen til!

Velkommen til Katjaahlquist.dk !

Jeg er meget glad for, at du har fundet vej hertil – om end det er gennem et billede på Instagram, en googlesøgning, eller i din blog-hygge, hvor du tilfældigt faldt over siden.

Her på Katjaahlquist.dk bliver der blogget om lidt af hvert. Som du også kan læse om ovre på siden “Katja Ahlquist”, så havde jeg i mine sene teenageår en spiseforstyrrelse. Årene efter har budt på mange ting i og med at jeg mistede en del år, hvor man udvikler sig – og det sætter jeg bl.a fokus på i mine indlæg “Spiseforstyrrelse”.

Udover dette, så fylder hverdagstanker også en del. Det er tanker om stort og småt – lige fra den lille dreadlock, jeg en dag fandt i mit hår, til tanker om livet og døden, når jeg sene aftener og tidlige morgener er cyklet hjem efter en vagt på hospitalet som sygeplejerske.

Som man også kan læse, så er jeg tidligere marathonløber, og har været få kg. for at kunne squatte 100kg. nede i Fitness World. Så motion og styrketræning kommer også til at fylde her på bloggen. Men skal man have inspiration til stærke, synlige mavemuskler, så skal man nok over på en anden blog 😉

 

Jeg håber, du finder noget på denne blog, der kan give dig inspiration, få dig til at grine, give dig tips til en mindre stresset dag, eller få dig til at føle, at du ikke er alene i verden.

Uanset hvordan og hvorfor du er havnet her på siden – velkommen til!

Kærligst,

Katja

79 Comments

Leave a Reply