Archives

Uncategorized

Strand, god ven og debat på Bornholm !

Folkemødet er nok gået de færreste forbi – jeg var også selv et smut forbi vores smukke ø i weekenden, til hvad der var mit første – og bestemt ikke sidste – Folkemøde.

Dagen lagde hårdt ud, selv for en sygeplejerske, det plejer at stå op 5.30.. Jeg var oppe kl. 5, og blev hentet, så vi kunne tage turen mod Ystad, og færgen over til Bornholm. Søvn havde jeg ikke fået meget af – men ærligt, tankerne kører altså lidt rundt, når man ved, man skal stå i debat med folk fra Danske Regioner og gerne vil være skarp i sine argumenter.

Jeg har taget færgeturen en del gange efterhånden – og stemningen var den samme som altid; en snert at træthed, blandet med søsyge og bistrokaffe, mens der småsnakkes rundt omkring. Denne gang var småsnakken dog ikke fra skoleklasser, som jeg mest har oplevet, men primært fra Ældre Sagen, som var med på færgen. Det var hyggeligt, og gav mig lige en smagsprøve på, hvad jeg kunne forvente på Folkemødet; en masse sumren af snak, fra folk, der brændte for en sag, og gerne ville tale om den.

Som at finde en nål i en høstak!
Som at finde en nål i en høstak!

 

Første dag på Bornholm bestod egentlig i at snuse lidt rundt i Allinge. Jeg er kommet der en del gange på sommerferie som barn, så det at gå på de veje, jeg gik på for 20 år siden, det var lidt nostalgisk.

Dagens største udfordring var at finde min kammerat! Hvis man har prøvet at stå til en festival og prøvet at guide folk over til en, så kan jeg bare sige “You haven’t tried nothing yet”! Efter et par timer – og mange “hvor er du nu?”-beskeder – fandt vi endelig hinanden, til en krammer og hyggesnak under vores paraplyer. Når vi begge har ret så travlt i vores hverdage – så er det da altid noget, at vi lige får set hinanden på en anden ø 😉

Lørdag. Sol. God stemning, fugle, der pipper, børn, der løber rundt og leger mellem teltene. Og en lille zoologisk have, der fræser rundt i min mave.

Sådan havde jeg det lidt. Jeg har været med i flere artikler, været live i Godaften Danmark med min familie, og holdt utallige foredrag. Men her, der var der godt nok lidt nerver på, da jeg stod op om morgenen. Tænk, hvis jeg kom til at sige noget dumt? Hvis jeg begyndte på en sætning, som jeg ikke kunne afslutte – eller fik sagt noget, som kunne misforstås. Det ville være dumt… Men så kom jeg jo i tanke om; jeg repræsenterer mig selv. Min egen historie, og mine egne synspunkter. Hvad JEG har følt – det er jo ikke forkert, eller dumt. Og skulle der komme noget over læberne, som kunne misforstås, så er det jo nok ikke første gang i historien, det er sket.

Folkemødet
Debat med bl.a. Danske Regioner

Debatten gik fint – faktisk godt, når jeg her et par dage har gennemgået den i mit eget hoved. En decideret løsning på hvordan behandlingen i Psykiatrien skal foregå – den kom selvfølgelig ikke. Det ville da også være noget af et mirakel, hvis man kunne nå det på en time. Til gengæld fik jeg lavet armbevægelser, der satte den indre italiener i mig fri, og fik rynket i sådan en grad med øjenbrynene, at der stadig er lidt spor efter fugerne i panden..

Hvad der var vigtigt for mig – det var muligheden for at stå med rank ryg, at sige, “jeg havde engang en spiseforstyrrelse”, og vise, at jeg ikke skammer mig over det. For blandt tilskuerne, der sad der flere berørte af sygdommen, på den ene eller den anden måde – og at vise, at det er okay, at det er menneskeligt, og at der er håb for helbredelse – dét var mere værd end ikke at sige noget dumt, ikke at snuble over ordene, og at være skarp i mine udtalelser. Jeg gør det her for at bryde tabu – og fordi det er min #Hjertesag <3

 

Kh, Katja

 

 

1.388 Comments