Sociale Medier

“Du svarede ikke på min Snapchat?”

Jeg bruger noget nær 100GB data om måneden. Ja – 100GB du. Når jeg møder facere fra de forskellige mobilselskaber kan de altid give mig et godt, billigere og bedre tilbud, end det jeg har nu – lige indtil de hører, hvor meget data jeg bruger.

Jeg er en ivrig bruger af Facebook, Instagram og Snapchat. Jeg tjekker min mail minimum 1 gang i timen, Spotify spiller i gennemsnit 7 timer om dage (mest om søndagen, og mindst om onsdagen) – og nyheder læser jeg også på mobilen. Nogle vil mene, at det er tangerende til at være for meget – men de sociale medier gør det muligt for mig at holde kontakten med folk, jeg har mødt rundt omkring i Verden. Min hostel-makker fra Australien, der nu bor i Frankrig, blev far i foråret, og jeg kunne sende et like og et tillykke hans vej. Koreaneren, der lærte mig at bruge olie, når jeg koger pasta, skriver tillykke til mig hvert år på min fødselsdag. Ikke blot et “Happy B-day”, men en længere besked, hvor han fortæller om, hvor han er i Verden nu. Min tidligere kollega fra London sender mig Snapchats, så jeg kan se at han har det godt – og det gør mig glad.

Kontakten havde vi nok ikke kunne beholde, hvis vi skulle have skrevet breve og postkort til hinanden. Så var alle de bekendtskaber blevet til minder, som jeg engang imellem ville tænke tilbage på, og fundere over, om de havde det godt, og hvor i Verden de befandt sig.

Men det forpligter også, når man er online det meste af døgnet. Tikker der en besked ind på Facebook, når man er på vej i seng – så skal Facebook nok sladre, hvis du åbner beskeden. Og så kan afsenderen sidde og undre sig over, hvorfor der ikke kommer svar retur.

Flere har sagt til mig, at de forventer, at jeg svarer inden for en halv time, når de sender en sms. “Du har jo altid din telefon på dig….”.

For et par uger siden sendte jeg en Snapchat til min lillesøster. Den åbnede hun ikke. 20 minutter efter sendte jeg en besked på Facebook – intet svar. Jeg bliver lidt urolig, det her ligner hende ikke. Hun er i Amsterdam, jeg er i København. Sender en ny Spachat, bare for at se, om hun åbner den. Intet svar. Så går jeg ind på Facebook igen; det er mere end 2 timer siden, hun sidst var online. Jeg sender en ny besked, mens jeg overvejer, om jeg lige skal ringe til hende. “Er alt okay? ♥ “. Endelig åbner hun den! ” Ja, jeg er lige ude og drikke en øl.”  Min søster havde det godt og rart – hun hyggede sig bare uden at skulle opdatere hele den elektroniske Verden om det.  (Ja – jeg rystede på hoved af mig selv, og bagefter sendte jeg hende en Snapchat.)

 

Jeg arbejder som sygeplejerske, og jeg havde haft nogle lange, hårde vagter. Da jeg kom hjem lidt efter midnat, efter 4 arbejdsdage med ret så mange timer, glædede jeg mig til at kunne sove lige til jeg vågnede – jeg havde fri dagen efter, og skulle intet.

Kl. 10 ringer min telefon. “Er du okay??” bliver der spurgt i røret. Det er min veninde. Jeg er ret søvndrukken, og kan ikke helt forstå hvorfor hun spørger. “Du har ikke været online på Facebook i 10 timer, så jeg var bange for, at der var sket dig noget!”

Hun reagerer ikke, fordi der er en besked, jeg ikke har svaret på – hun reagerer udelukkende på, at jeg i 10 timer ikke har været inde og tjekke noget på Facebook.

 

På den ene side synes jeg, at der er en stressfaktor i, at vi skal være tilgængelige 24 timer i døgnet. At man skal svare på en besked i det øjeblik, den tikker ind. At jeg overhoved at begynde at bekymre mig over, at min søster ikke har været online i 2 timer.

På den anden side – så ved jeg, at jeg aldrig kommer til at ligge med et brækket ben i min lejlighed i mere end 12 timer, før folk reagerer på at jeg ikke giver lyd fra mig. Og dét er jeg faktisk ret taknemmelig og glad for – for der er da ikke noget bedre end at vide, at folk bekymre sig om en, så tak for det!

Kh, Katja

7.160 Comments
Previous Post
22. oktober 2015
Next Post
22. oktober 2015

7.160 Comments