Uncategorized

Jeg er på kur – Lystkuren !

Jeg har været på utallige kure igennem min ungdom. Mange af dem fandt jeg selv på – andre googlede jeg mig frem til. Jeg læste engang, at Beyoncé havde været på en kur, der bestod af en

kost af cayennepeber, honning og citronvand. Jeg holdt under en dag på det – og jeg tog også kun lightudgaven med almindelig peber. Det ville være lidt random at gå op i Bilka og købe cayennepeber, sådan uden videre, og mine forældre ville nok også undre sig.

 

Frokost fra 7/11 - fordi jeg havde LYST, og det for mig er psykisk sundt at være "usund" engang imellem.
Frokost fra 7/11 – fordi jeg havde LYST, og det for mig er psykisk sundt at være “usund” engang imellem.

Jeg har prøvet kun at spise grøntsager, kun at spise efter kl. 12, og utallige andre kure, som havde ét formål; at gå ned i vægt. ( En enkelt gang har jeg været på en skrap kur, som ikke havde formålet at skulle få mig ned i vægt, men at gøre mig rask fra en sygdom, som viste sig at være en fejldiagnose – men mere om det en anden gang..)

Kurene holdt aldrig. Det meste af tiden endte det med dårlig samvittighed over ikke engang at kunne holde så simpel en kur, som fx. Beyoncé-kuren, og så gik jeg endnu mere ned i indtag af mad, og skulle meget gerne øge mine opkastninger. Det var både en straf, men også et bevis overfor mig selv, at dét havde jeg i det mindste kontrollen over.

 

I årene efter min spiseforstyrrelse kunne rigtigt/forkert stadig spøge engang imellem. Ikke bare i forhold til indtag af mad, men også med fx. motion. Jeg brugte meget tid i træningscenteret i en periode, da jeg var syg. Pludselig skulle jeg til at bevise over for mig selv, at det var okay at træne. Men – hvornår var nok nok ? Hvornår trænede jeg for meget – og hvornår burde jeg liiiige få løftet mig selv fra sofaen, og komme afsted?

Det var sgu lidt at en jungle. Man står med en masse anbefalinger; ” gør dit, gør dat, spis frugt, spis ikke frugt, nu er skyr hipt – hov, du skal slet ikke spise mælkeprodukter, det er usundt, og i øvrigt også synd for køerne!”.  Samtidig havde jeg også en sky af en spiseforstyrrelse over mig – for tænk nu, hvis jeg begyndte at træne for meget, hvad ville folk så tænke? Burde jeg konstant sørge for at ligge 5 kg. over min idealvægt, så folk ikke kunne sige noget? Eller ville folk så måske synes, at jeg var blevet sløset, og burde løbe en tur engang imellem?

JEG blev væk i det her. Det var hvad folk syntes, at JEG skulle gøre – og ikke, hvad jeg havde LYST til at gøre.

Mille Eigard Andersen, som jeg var begyndt at følge igennem Instagram, og på hendes blog, her  hashtaggede #LystKuren på et billede. Og så slog det mig – jeg SKAl ikke gøre noget, fordi andre dikterer det – jeg skal gøre hvad JEG har lyst til. Ellers, så glemmer jeg mig selv i det hele. Og det handler ikke kun om mad – det er sådan generelt i livet! Jeg SKAL ikke træne, fordi jeg bør gøre det – men jeg SKAL heller ikke lade være med at træne, fordi nogen mener, at nu har jeg trænet 3 gange på en uge, og det må så være rigeligt.

Opvask i køkkenet - men kaffe og kage på sofaen på en fridag!
Opvask i køkkenet – men kaffe og kage på sofaen på en fridag!

Det handler om, at jeg prøver at mærke mig selv, og hvad jeg har lyst til. Har jeg lyst til at bruge hele min fridag på at ligge og se House of Cards – så skal jeg gøre det, også selvom jeg har en opvask, der venter på mig. Den render ingen steder – men det gør min energi, hvis jeg ikke husker at lytte til mig selv.

Samtidig handler det også om, at jeg kan sige til mig selv, at det er okay at sige nej til fx. kage og slik, hvis jeg ikke har lyst. Jeg SKAL ikke spise kage på arbejdet, for at bevise, at jeg ikke er syg mere. Jeg skal spise kage, hvis jeg har LYST. Ligesom alle andre.

Jeg har været på Lystkuren siden sidste efterår – og det er klart den kur, jeg har holdt mig længest på, og bedst kan anbefale til andre!

 

Kh, Katja

 

1.420 Comments
Previous Post
14. juni 2016
Next Post
14. juni 2016

1.420 Comments