Uncategorized

Hvad må jeg egentlig?? #2 (Noget om at gå på toilettet…..)

“Reglerne” efter en spiseforstyrrelse kan være svære at finde rundt i. Hvad er go – og hvad er no-go?

Over flere indlæg vil jeg sætte fokus på de ting, man kan have svært ved efter at have haft en spiseforstyrrelse, og i dag er turen kommet til noget så basalt som toiletbesøg. Oh yes – det kan lyde meget simpelt, men ærligt, hvornår må JEG egentlig gå ud på toilettet?

Jeg sidder på en 3. date hjemme i min lejlighed. Vi kender ikke rigtig hinanden så godt, men min date har stalket mig inden for de legale grænser, og kan se, at jeg har noget at gøre med spiseforstyrrelser. Ærligt – der skal heller ikke de store stalkingskills til at lure det. Et hurtigt kig på min Instagramprofil, og en scrolling ned af min Facebookside, så er det næsten til at lure for de fleste, at jeg har en eller anden form for med det at gøre.

Han spørger meget interesseret ind til det, mens vi sidder over maden. Snakke om opkast over middag er åbenbart det nye sorte på en 3.date! Jeg fortæller hvor længe jeg var syg, om at jeg havde mange opkastninger om dagen, og om hvor jeg gik i behandling.

Emnet drejer, og vi taler om andre ting, tiden går, jeg fylder mit glas op flere gange, og har efterhånden drukket en del vand. Da maden er spist, og vi rejser os, går jeg ud på toilettet. Jeg har efterhånden holdt mig i en halv time, og nu er det altså nu, at jeg bliver nødt til at gå ud og tisse. I det jeg lukker døren og sætter mig på toilettet, slår tanken mig; “tror han nu, jeg er ude og kaste op?? Hvordan F* redder jeg lige den?? Skal jeg råbe noget ud til ham, så han ligesom kan høre, at jeg ikke kaster op? Ej, det er sgu også for akavet…”.

Problemet er, at da jeg var syg, så endte hvert måltid rituelt på toilettet, hvor jeg kastede op. Aftensmad, og så direkte ud på toilettet. En kiks i frokostpausen, og så afsted for at finde et toilet. Kunne jeg se, at jeg ikke have mulighed for at kaste op, så havde jeg meget, meget svært ved at spise noget.

Jeg boede hjemme hos mine forældre, da jeg var syg. Og det var med skam, at jeg gik ud på toilettet, hver gang vi havde spist. Skam over, at jeg ikke bare kunne lade være. Jeg var overbevist om, at de godt vidste, at jeg kastede op, hver gang jeg kom ud på et toilet. Det fandt jeg senere hen ud af, at de faktisk ikke var klar over. Men i lang tid efter min spiseforstyrrelse forbandt jeg toiletbesøg lige efter et måltid som noget skamfuld – for tænk nu, hvis nogen troede, jeg var ude og kaste op igen.

I tiden lige efter var jeg meget påpasselig – ikke for mange toiletbesøg lige efter måltider, for tænk nu hvis….

Tilbage på mit lille toilet i Nordvest-kvarteret, hvor jeg sidder og panikker over om min date nu tror, jeg er ude og kaste al aftensmaden op. SELVFØLGELIG må jeg gå på toilettet efter jeg har spist. “Bare” fordi jeg har haft en spiseforstyrrelse, skal jeg da ikke gå og holde mig, i frygt for at folk tror, jeg kaster op igen.

Jeg må gå på toilettet før, under og efter et måltid, ligesom alle andre. Og hvis jeg har lyst til at gnaske en Marsbar på vej ud på toilettet, så må jeg også det!

Og min date kom da også tilbage til en 4. date, til trods for min toilet-panik. Og havde han havde han droppet den 4. date fordi han troede, at jeg kastede op – så havde han i mine øjne faktisk heller ikke fortjent min tid på en 4. date. For havde jeg haft en spiseforstyrrelse, og dermed kastet op ude på toilettet, så var jeg faktisk ikke et dårligere menneske af denne grund.

Så til alle (tidligere) spiseforstyrrede, der har kvaler ved at gå på toilettet efter måltider; tis, for fanden!! Jeg tror faktisk, vi selv lægger mere mærke til, at vi går direkte derud, end vores omgivelser gør.

pandekager

 

Og så lige et shoutout til alle dates, kærester, venner, veninder og familie, der holder ved, selvom deres kære rent faktisk går ud og kaster op efter et måltid; I er fantastiske, TAK! <3

Pas på jer selv til næste gang!
Kh, Katja

Ps. Billedet er fra en ferie i Grækenland, hvor jeg spiste pandekager i voldsomme mængder, kunne gå på toilettet bagefter uden panik, og føle mig tilpas i min egen krop i en bikini, selvom min morgenmad, frokost og aftensmad mindede og noget, Rasmus Klump havde sammensat. Lækkerhed!

4.485 Comments
Previous Post
20. oktober 2016
Next Post
20. oktober 2016

4.485 Comments