Hverdag Hverdagstanker Lifestyle

Lækre Nørrebro <3

 

 

Jeg er jo vokset på i Ishøj – og selv om mange måske vil tænke “det er lyv” – så var der faktisk både heste, grise, køer og får !

Ikke i baghaven, så meget vil jeg gå med til at indrømme – men faktisk inden for en okay gå-afstand. Så jeg har mange barndomsminder, der involverer gummistøvler, madpakke og kiggen-på dyr.

 

Nu er jeg som bekendt bosat i København. Og selvom jeg har Mosen ret så tæt på, så kan man hurtigt tænke, at der ikke er så meget natur eller grundlag for heste-grise-køer-får-og-madpakke minder for børn.

Dét er heldigvis ikke rigtigt! 

I dag har jeg været så heldig at bruge hele dagen med min søster og hendes to børn. Som en anden house-mom stod jeg for at smøre madpakker, og jeg fik i min iver pakket en hel bærepose med klapsammener, juice, frugt og youghurt

Herefter tog vi på Den Bemandede Legeplads Mimersparken. Det var første gang jeg var der med børnene, og det var virkelig en succes! Min søster og jeg sad med min nevø Chris og hyggede, mens Amy løb rundt og legede med de andre børn. Vi var også inde og spille bordfodbold i det tilhørende hus, hvor der sad en masse og hyggede sig.

Personalet var SÅ søde! Vi var oppe og spørge efter en bold – damen gik ind for at lede, og kom tilbage med svaret, at de ikke have flere. Til gengæld havde hun en stor spand kridt med i stedet, som vi kunne bruge, hvis vi havde lyst.

 

Efter et par timer på legepladsen gik vi ned til Den Røde Plads, hvor der blev klatret på livet løs i stativerne. Herfra gik turen ned langs Nørrebrogade, med et smut ind på Assistens Kirkegården.
Nede ved Søen spiste vi is og så på svaner. Og herefter gik vi ind i Kongens Have, hvor vi fik kigget på fisk i søen, og så Rosenborg Slot.

 

Det har virkelig været en dejlig dag i København, og jeg kan bestemt anbefale Den Bemandede Legeplads. Selvom den ligger et stenkast væk fra mig, så fik jeg faktisk først rigtig nys om den i foråret. Og det er jo lidt fjollet, når det er så godt et sted, der ligger så tæt på mig.

Og så er det, at jeg tænker; hvad er jeg ellers gået glip af? 

Hvad er dine perler her i det københavnske? Hvor skal man tage børn med hen, hvor er det dejligste sted at drikke aftenkaffe, og hvor er der hel faktastik idyl?
Smid endelig en kommentar, så vi alle kan få glæde af alt det København byder på!

Jeg glæder mig til at høre dine idéer 🙂

Kærligst,

Katja

1.642 Comments
Previous Post
26. juli 2017
Next Post
26. juli 2017

1.642 Comments