Lifestyle Motion Sociale Medier Spiseforstyrrelse

Medaljetager for 4. år i træk – sådan da….

I dag er det sådan et smukt løbevejr! Igen det der vejr, hvor man bliver kysset af frisk vind, og solen luner, og det bare er skønt!
I dag står mere end 21000 løbere klar til at skulle løbe 21,0975 km rundt i smukke København – og jeg er desværre ikke en af dem.

Det havde ellers været 4. år i træk, at jeg løb dette halvmarathon – og på den godt side af 15. af halvmarathonner, når man tæller de uofficielle med.

Men i år, der sidder jeg hjemme på min sofa, mens jeg kan se billeder på instagram, og indtjekninger på Facebook, af glade løbere, der skal ud på strækningen. Og jeg har lyst til at give min venstre hånd for at være med – men i år, der blev jeg lige en anelse mere voksen, og sagde fra.

Faktisk havde jeg lavet en personlig deadline, hvor jeg ville melde mig, hvis jeg kunne løbe 15K d. 1. september. I slutningen af august løb jeg 14K, og det så lyst ud – men så blev jeg ramt af hoste, feber og træthed i hele kroppen, og løbetræningen gik i stå. Og jeg fik ikke løbet de 15K inden 1. september – og min hoste fortsatte, og jeg blev ikke mindre træt i kroppen, som dagene gik.

Og så var det, at jeg måtte indrømme over for mig selv; i år er min krop simpelthen ikke klar!

Og det er både et nederlag og en sejr for mig! Et nederlag, for hold da helt mund, hvor ville jeg gerne have været på den rute i dag!!! Hvor er det saftsuseme og alle mulige andre grimme ord træls, at jeg ikke skal binde mine Nike i dag, sætte Helmig på repeat på min TelmorePlay, og løbe med solen i hoved!

Men det er også en sejr; for det betyder også, at jeg er blevet bedre til at kende min krop! Da jeg løb løbet i 2015, ringede min mor til mig inden starten gik, og bad mig om at stoppe, hvis jeg blev dårlig. Det gjorde jeg ikke, jeg havde det dårligste løb jeg nogensinde har haft, og jeg blev faktisk indlagt på hospitalet et par uger efter, fordi jeg havde så svært ved at trække vejret, og havde haft det i et stykke tid.

Sidste år, 2016, var min krop også træt og udmattet – men selvfølgelig skulle jeg løbe løbet. Jeg skulle ikke bukke under for at være lidt presset, men skulle vise, at jeg selvfølgelig kunne, hvad jeg ville! Jeg bandt skoene, løb afsted i skiftevis regn-og solvejr, og på vejs under ruten mødte jeg min sygeplejerske-kusine, som kiggede på mig, og sagde; “Jeg tror måske du skal stoppe?”. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke – og jeg fik min medalje ved slutlinjen. 22 dage efter fik jeg bagsiden af medaljen at møde; min trætte krop var ved at besvime ude på mit badeværelse, og jeg gik en lang sygemelding i møde.

 

Og så sidder jeg her – på denne efterårsdag, stadig med den samme udmattede krop, som efter en lang sygemelding faktisk endnu ikke er på toppen, selvom jeg har været raskmeldt i over et halvt år. Og det er træls – for hvorfor kan min krop ikke bare følge med?? Hvorfor skal min krop blive udmattet, hver gang jeg bliver lidt presset, trist eller ked af det? Jeg ville ønske at jeg kunne svare på det – men det kan jeg ikke.

Men én ting ved jeg – jeg skylder min krop at have den respekt for den! Når den melder ud, at den er presset og udmattet, så skal jeg give den ro. Så skal jeg ikke tænke, at den nok bare har brug for at røre sig og på den måde få lidt energi. Jeg skal til gengæld give den ekstra vitaminfyldte juice, varme tæpper på sofaen, og kærlige ord til den om, at den ikke bliver en bedre krop af at være stærk og lean, men at jeg faktisk bedre kan lide den, når den er sådan en klog én, der siger stop, mens legen er god!

Så selvom jeg i dag ikke får en medalje for at løbe 21,0975K, så synes jeg, at jeg skal have en mental medalje for at lytte til min krop – det er nu alligevel det vigtigste!

Og så rigtig godt, fantastisk løb til alle jer løbere derude i dag!! <3 Jeg håber, at I får et fantastisk løb, at solen skinner – ikke for meget, for så bliver det for varmt – men sådan lige tilpas! Og så håber jeg, at jeg i 2018 er tilbage på banen, med en krop der tænker “Det her er en pisse god idé!” ! 🙂

Mange kærlige hilsener

Katja

949 Comments
Previous Post
17. september 2017
Next Post
17. september 2017

949 Comments